Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Place / Room
Magasinet
Målgruppe
For voksne
Voksenarrangementer

AFLYST Foredrag: Rask og glad – tak dine unikke mikrober UDSOLGT!

21.04.20
Ny forskning viser, at mikrober i vores tarme, på vores hud og i vores hulrum påvirker vores helbred fra det sekund, vi kommer til verden. Hør om, hvordan du styrker dine mikroorganismer, så de optimerer dit immunforsvar, din fordøjelse og din mentale balance

I aftenens foredrag skal vi ind i et ufatteligt stort og fascinerende univers af bittesmå organismer, mikrober: nu taler vi ikke længere kun om bakterier i tarmen, men også om farvestrålende vira, svampe, arkæer og bakteriofager som er på vores hud, og som fylder alle vores kroppes hulrum fra luftveje, fordøjelseskanal til vagina, og som påvirker vores helbred fra det sekund, vi kommer til verden.

Mange mennesker er bange for deres billioner af personlige mikrober, der kan gøre os syge og slå os ihjel, men langt de fleste mikrober gavner os og har magt til at holde os raske, hvis vi forstår hvad de vil med os. Ny forskning viser, hvordan vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer, så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.

Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om, at "rod" i vores mikrober og mangel på mikrober kan være medvirkende årsag til udvikling af fx Alzheimer, depression, Parkinsons sygdom, skizofreni, anoreksi, kroniske tarmsygdomme, træthedssyndromer, astma, allergi, overvægt og diabetes. Nu leder forskerne intensivt efter nye effektive måder at forebygge og behandle disse sygdomme på med hjælp fra de magtfulde mikrober.

Aftenens foredragsholder er professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet.

Det er gratis at deltage i foredraget, men du skal hente en billet via billetlinket.

Foredraget er en del af rækken af offentlige foredrag i naturvidenskab, som Aarhus Universitet livestreamer til biblioteker mv. i landet. Foredraget begynder præcis kl. 19, så kom gerne i god tid. Biblioteket serverer en kop kaffe eller the.

Materialer