Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
50 Kr
Målgruppe
For voksne
Foredrag

Forfatterforedrag: Karen Fastrup

11.11.19
Hør Karen Fastrup fortælle om sin nyeste roman Hungerhjerte

Hungerhjerte er en selvbiografisk roman, der beskriver Karens pludselige psykiske sygdom med indlæggelser på psykiatriske afdelinger og kampen ud af sygdommen. Hungerhjerte er også en kærlighedsfortælling og en roman om barnet Karen, der vokser op i en kompliceret højskolefamilie, som er tynget af storebrorens død.
Hungerhjerte udkom i 2018 og er præmieret af Statens Kunstfond som et kunstværk af særlig høj kvalitet. Romanen var endvidere nomineret til DR Romanprisen 2019.

Karen Fastrup har læst litteraturvidenskab og gået på Forfatterskolen. Hun debuterede i 2000 med romanen Brønden og har ud over Hungerhjerte udgivet børnebogen Kampen om Syrakus samt romanerne Mine syvogtyve sansers elskede, Begravelsen og Udfordringen.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond

Materialer