Arrangement til skoler

Habibi - Teater for udskolingen

Prisvindende teater for 7. - 9. klasse i Portalen i Greve.
Tid
10:00 - 11:00

Der venter en stor og tankevækkende oplevelse for udskolingselever i Greve når Opgang2 opfører Habibi.
Teateret handler om:

"Sara er en dansk pige på 16 år. Hun bor sammen med sine forældre på en villavej og bruger sin tid på skole, veninder og kor.
En helt almindelig morgen vågner Sara op og kan kun tale arabisk. Hun tænker på dansk og forstår kun dansk – men ordene der kommer ud af hendes mund, de er arabiske.
Det er ikke normalt! Det er uforklarligt. Hvad sker der? Alle dem hun elsker bliver bange for hende.

For hvem er Sara?

Er hun ved at blive radikaliseret? Er hun spion for CIA? Konverteret? En wanna-be-araber? Vil hun bare have opmærksomhed?

Sara er med ét fremmed i sit eget liv. Alt er ude af kontrol, og hun har ikke længere noget at miste.

Habibi er en fortælling om identitet, forskelle og frygt. Om hvad der sker, når angst og mistro rykker ind i samfundet, ind I familien, ind i individet. Med krig i Europa og i Mellemøsten er Habibi mere aktuel end nogensinde.

(Sproget i Habibi er hovedsageligt dansk, med bidder på arabisk)"


Bookes til din klasse ved at skrive til Sonny Hansen på son@grevebib.dk eller via AULA.
Har du booket så husk at komme 10 minutter før start.