Børneteater for institutioner og dagplejere: Sikke et vejr!

En komisk og poetisk forestilling for de 1½-6 årige om årstiderne
Date
Tid
11:00 - 11:40
Sted
Portalen Lille Sal

En forestilling om de fire årstider

Line Svendsen tager børnene med på en rejse gennem årstiderne.

En paraply åbner sig og en frisk forårs-eng folder sig ud. Blomsterne spirer og muldvarpen vågner. Med en enkelt håndfuld sand forvandles rummet til den hede sommerstrand. En blå snor bliver til det kølige hav som fødderne kan bade i. 

Med enkle rekvisitter tryller Line genkendelige og rørende situationer frem. Med sig har hun Hr Muldvarp, Stygge Myggen og Fru Fugl, men de opfører sig ikke altid, som hun havde tænkt sig.

Der lægges vægt på samspillet med de små publikummer undervejs.

For børn fra 1½ - 6 år (børnene bør ikke være yngre). 

Tilmelding til børnebibliotekar Louise på lbgr@grevebib.dk. Ved tilmelding bedes I oplyse navn og telefonnummer på kontaktperson, antal børn og hvor gamle børnene er.

Vi glæder os til at se jer!

Bemærk, at fotografering af arrangementet kan forekomme til brug i PR-øjemed. Læs Greve Kommunes retningslinjer for offentliggørelse af billeder og film: Offentliggørelse af billeder og film | Greve Kommune