Forårskoncert

Kontakt

Grete Holm Nielsen
Portalen 2
2670 Greve
43 95 80 00
ghn@grevebib.dk

Ved bratsch-accordeon duoen Inviolata. Torsdag den 12. april kl. 19.30 på Greve Bibliotek

I aften venter der en oplevelse ud over det sædvanlige. Skandinaviens eneste bratsch-accordeon duo, Inviolata, gæster biblioteket med et spændende repertoire.

Duoen blev etableret i 2007, og i 2009 blev de dobbelt prisvinder ved P2´s kammermusik-konkurrence. De har spillet i et utal af danske kammermusikforeninger, og de deltager i store internationale festivaler.

De har indspillet cd´er med værker af bl.a. Britten, Hindemith og Piazolla, og anmeldelserne lyder på ”uindskrænket virtuositet” og ”høj kunstnerisk indføling”. Deres instrumenter skaber tilsammen en fantastisk klangverden, hvor bratschens varme strygerklang møder accordeonets orgellignende lydverden.

Duoen består af Andreas Borregaard på accordeon og Asbjørn Nørgaard på bratsch. De er begge veletablerede på den danske kammermusikscene, bl.a spiller Asbjørn Nørgaard også i Den Danske Strygekvartet.

Aftenens program vil indeholde værker af Dowland, Bach, Hindemith, Schubert, Pärt og Prokofiev.

Udførligt program fås ved køb af billet.

Biblioteket byder på et glas vin og lidt sødt.

Billetter á 50 kr. købes på biblioteket eller bestilles på tlf. 43 95 80 00 fra mandag den 19. marts 2012.

Sidst opdateret: 17. januar 2012   |   Kommentar til sideansvarlig