Tandbørstebytningsdag

Tandbørster

Kontakt

Anne Hvilsted
Webredaktør og bibliotekar
Greve Bibliotek
43 95 80 00
anne@grevebib.dk

I anledning af den internationale mærkedag "Tandbørstebytningsdagen" har Greve Kommunes Tandpleje og Greve Bibliotek sat fokus på sunde tænder og god mundhygiejne.

Alle børn og voksne inviteres til at medbringe deres gamle tandbørste, som de kan hænge op på den store troldegren. Alle får en ny tandbørste med hjem (også selv man ikke har sin tandbørste med) sammen med råd og vejledning om sunde tænder og kost.
 
Syre- og sukkerskader er en bombe under tændernes trivsel. Også børn er i farezonen pga de mange sukkerholdige mellemmåltider, som de desværre spiser alt for ofte. Hvert 5. barn er desuden overvægtigt, og ved at sætte fokus på tænder og tandpleje sætter vi også fokus på kost og ernæring, som kan styrke tænderne og hjælpe børn - og deres forældre - til en sundere hverdag.
 
Vi serverer tandrigtig mad og i udstillingen kan børnene blandt andet lære at børste tænder på kænguroen Bobo og deltage i konkurrencer dagen igennem.
Anledningen er den internationale UNESCO mærkedag, opstået i Norge.
 
Tirsdag 14. februar kl. 10 -15 på Greve Bibliotek

Sidst opdateret: 16. februar 2012   |   Kommentar til sideansvarlig