KOMMUNENS PLANER
Et centralt element i kommunens arbejde er kommunens planer.
Planerne indeholder politisk besluttede retningslinjer og rammer for kommunens udvikling.
De fleste planer er kommunen forpligtet til at udarbejde i henhold til lovgivning.
Den centrale plan i kommunen er kommuneplanen, som beskriver og fastlægger rammerne for den udvikling kommunen er inde i og arbejder for.
Kommuneplanen i Greve Kommune er udover at være det primære værktøj i den fysiske planlægning også en strategisk plan, der dækker alle kommunens primære serviceområder.
Skal du bygge er det vigtigt at finde ud af hvilke retningslinjer, der gælder for din grund og dit område. Disse oplysninger findes i kommuneplanen og lokalplanerne.
Hvis du vil vide mere om Greve Kommune og hvilken udvikling, der arbejdes for, så kan kommunens planer desuden give dig en god indsigt heri.
I planerne kan du blandt andet læse om boliger, trafiksikkerhed, børn og unge, sundhed og miljø.