Foretag søgning
SELVBETJENING

PRESSEMEDDELELSER

Pressemeddelelser fra Greve kommune

TIL KAMP MOD BJØRNEKLO I GREVE KOMMUNE

En del af medarbejderne i Park & Vej har været på kursus og lært de nyeste metoder til bekæmpelse af bjørneklo. En af dem er meget enkel – en plastikdug forhindrer sollyset i at ramme planterne, så de dør inden for få uger.

Greve er et grønt sted med masser af træer og planter. Nogle planter er dog ikke så venlige som andre. Bjørneklo er en af dem, da den har en voldsom vækst, spreder sig hurtigt og kan danne store sammenhængende bestande, der udkonkurrerer de fleste andre planter. Den er desuden giftig for mennesker og saften fra planten kan fremkalde voldsomme eksemlignende udslæt.

Flere nye metoder til bekæmpelse af bjørneklo, skal nu afprøves, her i blandt en meget enkel. Det drejer sig om at forhindre sollys i at nå planten ved hjælp af en plastikdug.

”Vi har udvalgt tre indsatsområder i Greve, hvor vi vil afprøve de nye metoder. Her vil metoderne: plastikdug, rodstikning og placering af planterødderne, så de ikke har kontakt med jorden benyttes. Vi forventer at det vil vise sig at være et godt supplement i bekæmpelsen”, siger Lise Rørbæk Barsøe, landskabsarkitekt i Center for Teknik & Miljø.

Metoden med at afdække planterne med en plastikdug har også den fordel, at den ikke er så krævende som de konventionelle metoder.

Greve har en indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo og gennemfører bekæmpelsen uden brug af pesticider, og kommunen opfordrer borgerne til at bekæmpe bjørneklo på deres egne grunde.

Yderligere oplysninger

Lise Rørbæk Barsøe, landskabsarkitekt, Center for Teknik & Miljø.
Tlf.: 43 97 94 96, e-mail: lrb@greve.dk

Jesper Brandt, chef for Center for Teknik & Miljø.
Tlf.: 43 97 94 23, e-mail: jesperb@greve.dk

 

Skrevet: 30-06-2010
Siden redigeres af Center for Strategi & Ledelse, opdateret den 30-06-2010
Greve Kommunes logo