RETUR TIL MÅNEN – MEN DENNE GANG FOR AT BLIVE
Torsdag den 18. marts kl. 19.30 på Greve Bibliotek
Ved astronom på Tycho Brahe Planetarium Michael J. D. Linden-Vørnle
Mennesket har ikke sat sin fod på Månen siden Apollo 17 i 1972. Senest i 2020 vil amerikanerne imidlertid landsætte folk på Månen igen, og denne gang er det for at opbygge en permanent base. Da tyngdekraften på Månen kun er 1/6 af, hvad den er på Jorden, vil det derfor kræve 6 gange mindre energi for at sende ting eller personer videre til Mars.
Populært kan man sige, at Månen i fremtiden bliver et sprængbræt for udforskningen af Mars.
I øjeblikket er man i fuld gang med at finde ud af, hvilke ressourcer, der kan udvindes på Månen, så der ikke skal så meget med ”hjemmefra” Jorden!
Michael Linden-Vørnle fortæller i aften mere om de kommende missioner og udnyttelsen af Månens ressourcer.
Billetter á 25 kr. kan købes på biblioteket eller bestilles på tlf. 43 95 80 00 fra mandag den 1. marts 2010.