Foretag søgning

STUNT OG STAGE FIGHT

Workshop med stuntman fra Stunt360 for de 10 - 13 årige

Torsdag 18. februar kl. 16 - 17 på Greve Bibliotek

Stunt360

Lær Stunt og Stage fight på Biblioteket

På denne lille workshop arbejder vi med basis stunt og basis stage fight. Så alle kan følge med. Basis stunt indeholder undervisning i fald og rul. Vi gennemgår skuespils teknikker og ser på hvordan man bedst snyder publikum til at tro på faren i stuntet. Alt sammen grundlæggende for at kunne lave overbevisende stuntsekvenser. Næste step er basis stage fight. Her arbejdes der med kampteknikker, såsom slag, spark og reaktioner. Vi ser på, hvor svært det er at få et slag til at se ægte ud og hvordan man bedst overbeviser publikum.

Det sker alt sammen under kyndig vejledning af en stuntman fra Stunt360. Stunt360 har gennem mange år arbejdet med produktion, koordinering og udførelse af alle former for stunt og special FX. Alt fra et simpelt arrangeret slagsmål, til atmosfæriske systemer og store eksplosioner på film, tv og i teatret. Derudover kører de workshops og undervisning. For selvom stunt først og fremmest er et værktøj, hvormed man kan skabe utrolige og imponerende illusioner, kan det også bruges til at opnå fokusering og samarbejde samt opnå en forståelse for kroppens anatomi og bevægelser.

Ingen tilmelding - bare mød op

Siden redigeres af Greve Bibliotek, opdateret den 22-12-2009
Greve Biblioteks Logo