Vibeke Falsbæk anbefaler:
Man begynder at læse Grøndahls sidste bog, mens solen skinner. Og pludselig er det dunkelt, solen er væk og automatpiloten har tændt lyset i stuen.
Grøndahl har en særlig måde at holde sin læser fanget på. Historien om David Fischer, som man stille og roligt får et godt kendskab til, er skrevet på et sprog der, hvis der blev uddelt en Modersmål Pris for det skriftlige sprog, burde tildeles Grøndahl.
Med David Fischer bliver vi også bekendt med 4 forskellige kvindetyper. Emma, som David er gift med. Zoë, Naomi og glimtvis Kirsten. 4 forskellige typer fint beskrevet.
Dialogerne, de dagligdags, som jeg tror de fleste vil nikke genkendende til, når det er svært helt at forstå, hvad modparten egentlig vil med sit ”vi må tale om det”. Også dialogerne mellem mænd, eksempelvis David med en kollega om mænds seksualitet. Og ikke mindst dialogerne om religion – et spørgsmål, som formentlig er mere aktuelt end man i dagligdagen går og forestiller sig.
Fortid – nutid – fremtid flettes elegant ind i historien om moderne mennesker. Den moderne kunst får en fin gennemgang.
Det er et stykke samtidslitteratur, som ikke kan skrives meget bedre.
Er det måske en roman, der bider lidt, som Lykke Hjorth skriver? Læs den selv.
Tjek, om bogen er hjemme.
